Vi zoomer ind på kampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF.

Silkeborg IF 1-2 Viborg FF (1-1)
0-1 Søren Frederiksen (4.)
1-1 Robert Skov (29.)
1-2 Mikkel Vestergaard (83.)

Kampens bedste
Silkeborg IF
Robert Skov. Hvad ville Silkeborg IF dog gøre uden ham? Den unge kantspiller var drivkraften for hjemmeholdet, som i perioder virkede tyngede og blev presset i bund af gæsterne. Robert Skov brillerede dog flere gange med flotte driblinger, og hans sparketeknik fejler som bekendt intet. Venstrebenet kælede hjemmeholdets eneste scoring ind.

Viborg FF
Han kom ind som indskifter mod Esbjerg og scorede, og i denne kamp gjorde han det igen. Mikkel Vestergaard er lidt af en supersub for Viborg, og han sikrede med sin scoring tre livsvigtige point til Viborg, som igen kan drømme om at undgå nedrykningsplayoff. 

Kampens værste
Ibrahim Moro plejer at være en usædvanlig sikker spiller for Silkeborg IF, men han lignede en, der havde fået de forkerte støvler på. I starten af kampen afleverede han i flere omgange til Viborg-spillere, og han var da også direkte skyld i, at Søren Frederiksen scorede til 0-1. 

Kampens detalje
Silkeborg IF fejrede i denne kamp sit 100 års jubilæum, hvilket må siges at være en flot milepæl. Silkeborgs fans havde til anledningen bakset deres hidtil største tifo sammen henover langsidetribunen - en flot hyldest til klubben. Hvor er det dog ærgerligt, at tribunerne alligevel ikke var fyldte til så stor en kamp. 

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO