Rilwan Hassan fra FC Midtjylland måtte allerede forlade banen efter blot to minutters spil af opgøret mod Hobro. Midtjyderne frygtede hurtigt efter, at lægbenet var brækket for Hassan, og det er netop også tilfældet.
På FCM's Twitter-profil bekræfter klubben, at Hassan har pådraget sig den alvorlige skade.
Frygten desværre bekræftet!Rilwan Hassan har brækket lægbenet. #fcmidtjylland #sldk
— FC Midtjylland (@fcmidtjylland) 30. august 2015
Dermed venter der en længere skadespause til 24-årige Hassan, der lige har siddet udenfor med en anden skade, men var med i begge kampe for FCM mod Southampton i Europa League.
FCM vandt i øvrigt kampen mod Hobro med 2-0 efter to mål af Martin Pusic.