Selvom den tidligere Leipzig keeper Benjamin Bellot kun har været et par dage i Brøndby IF, er han allerede faldet godt til i klubben. Det afslører tyskeren selv i et interview til 3.point.dk
Den hurtige tilvænning skyldes ifølge keeperen selv, at han i forvejen er bekendt med Alexander Zornigers træningsmetoder, efter at de sammen tilbragte to og en halv sæson sammen i Leipzig. De hårde metoder overrasker derfor på ingen måde Bellot, der i stedet fremhæver, at den store mængde af træning giver en god følelse.
Tyskeren er født og opvokset i Leipzig, og da det derfor er første gang, at målmanden skifter de vante rammer ud, var det ifølge ham selv en afgørende faktor i beslutningsprocessen, at manden ved roret i Brøndby IF hedder Alexander Zorniger.
Men ikke kun fordi han kender trænerens metoder. Selv mener Bellot nemlig også, at hans målmandsstil passer godt ind i Zornigers filosofi:
- Jeg er en moderne målmand, der godt kan lide og er god til at have bolden i fødderne. Jeg ved, hvordan man spiller offensivt og med en høj bagkæde. Jeg kan godt lide at gå ud af mit mål og hjælpe forsvarsspillerne, hvis en bold bliver spillet i bagrummet, udtaler han.
Den første mulighed for at se Benjamin Bellot i aktion er når Brøndby på søndag møder Glostrup FK i en træningskamp