Bengtsson ser frem mod den sidste tid
Illustration
Superliga

Bengtsson ser frem mod den sidste tid

Selvom Pierre Bengtsson længe har sagt, at han er klar til næste skridt i karrieren, lover han at give alt, hvad han har i sig, det sidste halve år i FC København.

Pierre Bengtsson har ikke gjort det til nogen hemmelighed, at han er klar til at forlade FC København, men da det ikke lykkedes i dette transfervindue, vil han nu forsøge at få det bedste ud af situationen:

- Det er selvfølgelig rart at være så vigtig for FC København, men jeg er klar til det næste skridt i karrieren. Nu vil jeg bare sige, at jeg ser frem mod den sidste tid i København, siger Bengtsson til fotbollskanalen.se.

Den svenske forsvarsspiller fortæller videre, at han ikke er tilfreds med, hvordan FC København har indledt sæsonen rent spillemæssigt:

- Det har været en hård start, og vi er ikke alle kommet op i niveau. Det er klart, at alle folk regner med, at vi skal vinde alle kampe, når vi har så god en økonomi i FC København, siger Bengtsson videre.

Pierre Bengtssons kontrakt med FC København udløber ved årsskiftet.