BIF-chef: Vi har planer for alle talenter

Brøndbys talentchef Kim Vilfort understreger, at der findes konkrete og strukturerede planer for alle elite-talenter i Brøndby.

Brøndbys talentchef Kim Vilfort er ikke tilfreds med den kritik, der er blevet fremført mod klubbens talentarbejde i dagens udgave af BT.

Kritikken kommer i kølvandet på, at de to store talenter Andreas Christensen og Pierre Emile Højbjerg begge forlader Brøndby for at prøve lykken i henholdsvis Chelsea og Bayern München.

En del af kritikken går på, at Brøndby slet ikke får nok ud af talentarbejdet og at der er mangel på strukturerede planer for de enkelte spilleres fremtid og udvikling.

- Generelt kan jeg sige om vores talentarbejde, at vi arbejder meget struktureret og naturligvis har planer for spillernes udvikling. Vi evaluerer os selv hele tiden og anvender løbende nye metoder og teorier i forhold til træningen og udviklingen af spillerne, siger Kim Vilfort til Brøndbys hjemmeside, hvor han gennemgår dele af hele Brøndbys strategi for talentarbejdet.

- Omkring den konkrete situation med Pierre Emile kan jeg sige, at han kom til os fra en anden klub hvor der ikke var plads til ham, og på to-et-halvt år har vi hjulpet ham til nu at være profil på U17-niveau og så god, at en storklub som Bayern München er interesserede i ham. Den massive udvikling, der er sket med Pierre Emile, havde jo ikke fundet sted, hvis vi ikke havde styr på vores arbejde og detaljerede planer med vores spillere. Derudover kan vi dokumentere, at der tidligt i forløbet har været fremlagt en detaljeret handlingsplan for Pierre Emile, lyder det fra Vilfort.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: