Blåbjerg: Det er i forsvaret, jeg helst vil spille
Superliga

Blåbjerg: Det er i forsvaret, jeg helst vil spille

Jakob Blåbjerg udtaler, at han er tilfreds med sin indsats i midterforsvaret i aftes mod Randers og siger, at det er der, han helst vil spille.

I går aftes formåede AaB at holde nullet mod Randers FC, da nordjyderne tog til BioNutria Park Randers og vandt 1-0 over randrusianerne. Jakob Blåbjerg tog plads i midterforsvaret, selvom han plejer at husere på venstre back-positionen. Men det er i centerforsvaret, den 21-årige nordjyde helst vil spille. 

- Det er jo der, jeg helst vil spille, og der, jeg synes, jeg er bedst, så det er selvfølgelig rart at komme derind og spille. Jeg synes, kommunikationen mellem mig og Markus (Holgersson, red.) var fin, og vi har fint styr på kæderne, så det var rigtigt dejligt, siger Blåbjerg til Nordjyske

Blåbjerg fortæller slutteligt, at han ikke vil spå om, hvorvidt han fremover kommer til at husere i det centrale forsvar. Den 21-årige forsvarsspiller skal nemlig snart afsted til OL med det danske U23-landshold.