Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen: OB-kampen bliver en krig

AC Horsens-træneren understreger, at lørdagens kamp mod OB er speciel og bliver som en pokalfinale for begge hold.

Bo Henriksens tropper er kampklar forud for slaget mod OB lørdag. Og selvom AC Horsens-træneren har respekt for sin modstander, så lover han, at der bliver gået til stålet fra Horsensspillerne.

- Der bliver en krig og en pokalfinale for begge hold, hvor vi skal ud og gøre alt, hvad vi kan i hver eneste duel. Det bliver en super fed kamp med en masse på spil, og der bliver gang i den, siger Horsens-træneren til klubbens hjemmeside.

OB åbnede forårssæsonen med stil, da de hjemme i Odense slog Randers med 3-0. Derfor skal AC Horsens passe på, indrømmer Bo Henriksen.

Vi har sindssyg meget respekt for OB, der er et rigtig godt fodboldhold. Det har de bevist rigtig mange gange og senest mod Randers FC, men vi tror selvfølgelig på, at vi kan drille dem, hvis vi rammer vores topniveau.

Kampen spilles lørdag kl. 16.