Bo Henriksen: Vi frygter ikke FCM
Foto: Lars Ronbog/Getty Images
Superliga

Bo Henriksen: Vi frygter ikke FCM

AC Horsens møder i morgen svær modstand i FC Midtjylland, men troen på egne evnen er stor som følge af en god periode.

I denne Superliga-sæson har AC Horsens været en af de helt store overraskelser, da de 12 runder inde i sæsonen ligger på en imponerende fjerdeplads.

’Den Gule Fare’ kan så godt som gå på vandet og har ikke tabt siden syvende runde til Brøndby IF. Nu venter så det måske mest formstærke hold i FC Midtjylland på udebane i morgen, men træner Bo Henriksen tror på noget stort.

- Vi skal møde et stærkt FC Midtjylland-hold, der er inde i en rigtig god periode, og vi går selvfølgelig ind til opgaven med stor respekt, men vi frygter dem ikke. Vi er ubesejret i de seneste fem superligakampe, og vi tror på, at vi også kan lave et godt resultat i Herning, fortæller Bo Henriksen til holdets hjemmeside.

AC Horsens vandt faktisk 1-0 over FC Midtjylland i en træningskamp som optakt til indeværende sæson. I sidste sæson tabte 'Den Gule Fare' imidlertid de to kampe 5-2 og 5-1.