FC København henter Pierre Bengtsson tilbage til København efter denne sæson, og det er umiddelbart skidt for Nicolai Boilesen. Danskeren hilser dog den ekstra konkurrence velkommen.

Pierre Bengtsson var fremragende, da han spillede i FC København fra 2011-2014. Siden blev han solgt til Mainz, som i denne sæson udlejede svenskeren til SC Bastia. Derfor kunne man foranlediges til at tro, at Nicolai Boilesen ville være skuffet over, at FCK henter venstrebacken tilbage til klubben fra sommer. Sådan forholder det sig dog ikke. 

- Det er velkomment at få to nye, dygtige spillere ind, der kan styrke holdet. Det skærper konkurrencen og øger kvaliteten på vores hold, siger Nicolai Boilesen ifølge Jyllands-Posten.

Nicolai Boilesen blev hentet til FC København forud for denne sæson, og han har spillet 10 kampe. Den tidligere landsholdsspiller kæmper meget med skader, og Ståle Solbakken forventer ikke, at han kan spille alle kampe på en sæson. 

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO