Boysen efter nederlag: Elendig indsats - nødt til at komme videre fra lortekamp
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Boysen efter nederlag: Elendig indsats - nødt til at komme videre fra lortekamp

David Boysen var ikke fuld af flotte ord, da Brøndbys nederlag mod Viborg var en kendsgerning.

Brøndby tabte mandag aften mod Viborg på Brøndby Stadion. Det er 18 år siden, at det er sket sidst, og det var heller ikke en kamp, som Brøndby-spillerne vil skrive hjem om. 

Det var heller ikke just det billede, man fik af David Boysen, da han efter kampen blev interviewet. 

- Det var en elendig indsats. Den var ikke god. Vi får ikke lagt den energi i, som vi har haft de sidste kampe. Vi skal bringe noget energi ind i anden halvleg, og den får vi først ind i det sidste 10-15 minutter, siger han til TV3 Sport 1 og fortsætter:

- Nu er vi nødt til at komme videre fra denne lortekamp, fordi den kan vi ikke være bekendt. 

Næste opgave er på udebane mod Hobro torsdag aften, før de søndag afslutter sæsonen på hjemmebane mod SønderjyskE.