Video : Tipsbladet
Superliga

Brasiliansk angriber meldes klar for FC Midtjylland

Tidligere FC Nordsjælland-angriber Bruninho lader til at skifte til FC Midtjylland på en etårig lejeaftale.

26-årige Bruninho lavede masser af mål i sin kun halve sæson i FC Nordsjælland, og det udløste et stort skifte til kinesisk fodbold.

Men her lidt over et halvt år efter skiftet til Kina, kan han være på vej tilbage til dansk fodbold.

Bruninho er nemlig tidligere på dagen meldt til FC Midtjylland af TV3 Sport, og nu skriver BT, at Bruninho skal til FC Midtjylland på en etårig lejeaftale. Aftalen skulle være på plads.

- Han er en klassespiller, men det bliver svært for os at hente en spiller af den kaliber, sagde Claus Steinlein blandt andet til Ekstra Bladet.

FC Midtjylland har endnu ikke selv bekræftet noget, men angriberen er på reserveholdet i den kinesiske klub Guangzhou, og det betyder, at han ikke kan spille i den kinesiske klub igen før til vinter.