Gustaf Nilsson har ikke fået ret meget spilletid i løbet af sin første sæson i Brøndby IF. Han startede ud med at være skadet, og efter han er kommet tilbage, er det aldrig lykkedes ham at blive stamspiller hos de blå-gule. Den 19-årige angriber håber dog at få lidt flere indhop i Superligaen i løbet af foråret.
Det gør han blandt andet fordi, at der til sommer afvikles U21-EM i Polen. Her er Sverige med som forsvarende mestre, og Gustaf Nilsson håber, at han får et opkald fra den svenske landstræner i løbet af sommeren.
- Ja, jeg håber at komme med, men jeg skal selvfølgelig spille for at komme i betragtning. Jeg vil rigtig gerne med, men der er andre gode angribere. Men jeg tror, jeg har en chance for at komme med, hvis bare jeg får spillet lidt og måske scoret, så det håber jeg virkelig på, siger Gustaf Nilsson til 3point.dk.
Gustaf Nilsson har blot fået et enkelt indhop for Brøndby IF i Superliga-sammenhæng.