Brøndby-flop bliver spillende træner
Superliga

Brøndby-flop bliver spillende træner

Hannes Sigurdsson skal være spillende assistenttræner i Norge.

Den tidligere Brøndby-spiller Hannes Sigurdsson er så småt ved at sætte sidste punktum for en karriere, der ikke har budt på ret mange scoringer og sportslige succeser. Islændingen har senest tørnet ud for tyske Regensburg, men nu er han ved at drosle ned.

Derfor har han skrevet under med den norske klub Egersunds, der tørner ud i den tredjebedste række i landet. Her skal Hannes Sigurdsson foruden spiller være assistenttræner for Maurice Ross.

32-årige Hannes Sigurdsson tørnede ud for Brøndby fra 2006 til 2007 og scorede to mål i ni kampe. Siden sin afsked på Vestegnen har han været forbi både islandsk, svensk, russisk, kasakhisk og østrigsk fodbold. Succesen har været til at overse.