Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby kørte azerbaijansk tophold over

Brøndby vandt med hele 5-1 i en testkamp over det azerbaijanske mandskab, FK Qarabag.

Brøndby skulle spille sin fjerde træningskamp søndag aften, hvor modstanderen var azerbaijanske FK Qarabag. Inden da havde Brøndby mødt Glostrup, Taastrup og Næstved, som alle blev besejret. 

Alexander Zornigers tropper fik en glimrende start på testkampen mod Qarabag, da Jan Kliment allerede efter ni minutter sendte Brøndby på 1-0 på et straffespark, tjekken selv havde fremtvunget. 

Allerede 10 minutter senere fordoblede Brøndby sin føring - denne gang var målscoreren Kamil Wilczek. 

Jan Kliment lavede sit andet mål i kampen - denne gang med assist fra sommerindkøbet Kasper Fisker - da han efter 39 minutter scorede til 3-0. 

Efter pausen reducerede Qarabag til 3-1, men mål fra Zsolt Kalmar og Andreas Bruus betød, at kampen endte 5-1 til sidste sæsons nummer to i Superligaen.