Brøndby-komet i eksklusiv klub med Zanka, Duncan og Laudrup
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Brøndby-komet i eksklusiv klub med Zanka, Duncan og Laudrup

17-årige Nikolai Laursen blev den første spiller fra årgang 1998 til at få debut i Superligaen.

Det blev på mange måder en minderig aften for Nikolai Laursen. Da den 17-årige Brøndby-komet kom på banen i søndagens kamp mod FC Vestsjælland, var det ikke bare hans debut i Superligaen for Brøndby – der gik ikke mere end fem minutter, før han også havde scoret sit første mål for klubbens førstehold. Og det stopper ikke her.
 
Nikolai Laursen er således den første spiller fra sin årgang 1998, der kom på banen i landets bedste række. Han bliver dermed medlem af den eksklusive klub, der kun tæller én spiller fra hver årgang – nemlig den spiller, der først får spilletid i Superligaen. Det er således en særlig ære at være den første fra sin årgang, der kommer på banen i Superligaen, og Nikolai Laursen har nu gjort det som folk som Mathias 'Zanka' Jørgensen, Pione Sisto og Morten 'Duncan' Rasmussen tidligere har gjort.
 
En kuriøsitet er, at Nikolai Laursens debut kommer 364 dage efter den første debutant fra årgang 1997. Den debut fandt også sted i Brøndby, idet det var Daniel Stückler, der kom på banen for Brøndby den 27. april 2014. Dengang var modstanderen også FC Vestsjælland! 
 
Nikolai Laursen er den næstyngste Superliga-debutant i Brøndbys historie, mens han også er den yngste målscorer i Superligaen for klubben.
 
Men hjælp fra Tipsbladets bagland bringer tipsbladet.dk her en liste over de første Superliga-spillere fra de seneste 15 årgange.
 
Første spiller at få Superliga-debut:
 
Årgang 1984: Mads Beierholm, Vejle
29/07-2001 FC København-Vejle 4-1 (2-1)
16 år og 256 dage ved debut.
Udskiftet efter 59 minutter.
 
Årgang 1985: Morten ”Duncan” Rasmussen, AGF
12/05-2002 Lyngby-AGF 0-1 (0-0)
17 år og 101 dage ved debut. 
Indskiftet efter 46 minutter.
 
Årgang 1986: Leon Jessen, FC Midtjylland
23/05-2004 FC Midtjylland-Esbjerg fB 2-1 (0-1)
17 år og 347 dage ved debut.
Indskiftet efter 80 minutter, og scorede til 2-1 efter 87 minutter.
 
Årgang 1987: Navid Dayyani , AGF
19/10-2003 AGF-Brøndby 1-2 (1-1)
Indskiftet efter 67 minutter.
 
Årgang 1988: Michael Lumb, AGF
19/06-2005 OB-AGF 3-0 (2-0)
17 år og 161 dage ved debut.
Indskiftet efter 46 minutter.
 
Årgang 1989: Mads Laudrup, FC København
31/03-2007 AC Horsens-FC København 1-3 (1-1)
18 år og 50 dage ved debut.
Indskiftet efter 87 minutter.
 
Årgang 1990: Mathias ”Zanka” Jørgensen, FC København
29/09-2007 FC København-Lyngby 2-0 (0-0)
17 år og 159 dage ved debut.
Indskiftet efter 77 minutter.
 
Årgang 1991: Alexander Juel Andersen, Viborg FF
01/12-2007 Randers FC-Viborg FF 0-2 (0-1)
16 år og 306 dage ved debut.
Indskiftet efter 87 minutter.
 
Årgang 1992: Mark Gundelach, FC Nordsjælland
15/11-2008 Brøndby IF-FC Nordsjælland 2-1 (0-1)
16 år og 313 dage ved debut.
Indskiftet efter 84 minutter.
 
Årgang 1993: Christopher Geertsen, Randers FC
28/03-2010 Randers FC-Esbjerg fB 4-0 (2-0)
17 år og 63 dage ved debut.
Indskiftet efter 85 minutter.
 
Årgang 1994: Kenneth Zohore, FC København
07/03-2010 FC København-AGF 5-0 (4-0)
16 år og 35 dage ved debut.
Indskiftet efter 73 minutter.
 
Årgang 1995: Pione Sisto, FC Midtjylland
18/11-2012 FC København-FC Midtjylland 2-1 (2-0)
17 år og 288 dage ved debut
Indskiftet efter 63 minutter.
 
Årgang 1996: Mads Raben, OB
23/04-2012 OB-AGF 1-2 (1-2)
16 år og 75 dage ved debut
Indskiftet efter 81 minutter.
 
Årgang 1997: Daniel Stückler, Brøndby
27/04-2014 Brøndby-FC Vestsjælland 2-2 (1-2)
17 år og 14 dage ved debut.
Indskiftet efter 90 minutter.
 
Årgang 1998: Nikolai Laursen, Brøndby
26/04-2015: Brøndby - FC Vestsjælland 4-0 (0-0)
17 år og 66 dage ved debut.
Indskiftet efter 86 minutter.
 
Research: Lars Christensen og Martin Davidsen