Brøndby-profil: Begynder at se lette ud
Foto: David Tiemroth/tipsbladet.dk
Superliga

Brøndby-profil: Begynder at se lette ud

Brøndby IF er i gang med de sidste forberedelser forud for sæsonstarten, og det begynder ifølge Christian Greko Jakobsen at se godt ud.

Brøndby IF går et spændende forår i møde, hvor klubben vil forsøge at udfordre toppen i Alka Superligaen. I forberedelserne er Brøndby-mandskabet netop nu i Portugal, hvor den fysisk hårde træning er erstattet af spil på gode baner. 

Et faktum der glæder Brøndby-profilen Christian Greko Jakobsen, der glæder sig over, at det værste af opstarten er overstået: 

- Det er fedt at være hernede. Det er gode forhold, og vi har god tid til at arbejde med de ting, vi skal nå at forbedre inden sæsonstarten. Det er som om at den tunge træning, den rigtig hårde træning er begyndt at fase ud nu, og så begynder vi at få gode stænger. Vi er ligesom over det værste, og det er nu vi skal begynde at se lette ud og arbejde frem mod sæsonstart, siger Christian Greko Jakobsen til klubbens hjemmeside. 
 
Også personligt går det godt for Christian Greko Jakobsen: 
 
- Det går den rigtige vej – det er nok bedre, end det har været før. Jeg har været fri for skader i opstarten, så jeg har kunnet træne på lige fod med alle de andre, så det ser godt ud, udtaler Brøndby-spilleren. 
 
Brøndby indleder foråret i Alka Superligaen med en hjemmekamp mod Hobro IK.