Brøndby sælger Almebäck til Örebro
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Brøndby sælger Almebäck til Örebro

Brøndby IF kan endelig sige definitivt farvel til Michael Almebäck. Svenskeren vender hjem til Sverige og Örebro, skriver Expressen.

Da Michael Almebäck troppede op på træningsbanen i Brøndby IF i starten af det nye år, var alle parter indstillede på, at det kun skulle blive for en kort bemærkning. Det har hele tiden ligget i kortene, at Brøndby gerne vil af med den løntunge svensker, der senest har været udlejet til Esbjerg fB.

Og nu ser Michael Almebäck og Brøndby endelig ud til at kunne kappe båndene en gang for alle.

Expressen skriver, at Brøndby er nået til enighed med Örebro om Michael Almebäck, der dermed vender hjem til sin tidligere klub i Sverige. Aftalen bliver offentliggjort i næste uge.

Michael Almebäck har et halvt år tilbage af sin kontrakt med Brøndby IF. Han kom til Vestegnen fra Club Brugge i sommeren 2013.