Brøndby tilbage på sejrssporet
Foto: Polfoto
Superliga

Brøndby tilbage på sejrssporet

Andrew Hjulsager og Frederik Holst scorede før og efter pausen, da Brøndby søndag eftermiddag kom fra Silkeborg med en 2-0-sejr

Brøndby var ikke overbevisende, da Hibernian tidligere på ugen blev slået ud af Europa League-kvalifikationen efter straffesparkskonkurrence, mens 4-0-sejren over Esbjerg i sæsonens første spillerunde i sidste uge var anderledes positiv for de blågule.

Og det var tættere på det sidste end det første i dag, hvor Brøndby var i Silkeborg for at fortsætte sit tætte program, som fortsætter med europæisk fodbold imod Hertha Berlin allerede i den kommende uge.

Hurtigt satte man sig på begivenhederne, og Andrew Hjulsager sørgede efter 19 minutter for kampens første mål, da han var over bolden ved den bageste stang. Hård, flad og selvtillidsfuld afslutning fra den for tiden stærke offensivspiller, som afsluttede, hvor andre måske ville tøve. 1-0.

Varmen med indlagt varmepause drænede lidt af kampens tempo, hvor Jesper Juelsgård blandt andet havde en stor chancen, men ellers var det de blågule gæster, som kontrollerede uden den store tøven.

Andrew Hjulsager havde kort efter pausen en enorm chance foran mål efter lidt rodet forsvarsspil, men 1-0-målscoreren brændte, og det samme gjorde Christian Nørgaard, da den boldstærke midtbanemand var over returen.

Længe skulle der dog ikke, før 2-0-scoringen og fordbolingen kom. Teemu Pukki viste godt overblik, mens Frederik Holst var løbet med i feltet. Nem afslutning. 2-0.

Så begyndte kampen langsomt at rodfæstne sig imellem tribunerne, inden Teemu Pukki med et kvarter igen var næsten alene igennem, men også selvisk nok til ikke at spille bolden til sin side til en endnu større chance.

Robert Skovs knækkende frispark på overliggeren efter 77 minutter satte dog strøm til spændingen, og Silkeborg var i store dele af afslutningen godt med.

Mål blev der dog ikke scoret flere af, og Brøndby har derfor nu maksimumpoint efter de første to runder, mens Silkeborg har 1 ud af 6 mulige.