Brøndby vandt testkamp 5-0

Nicolaj Agger og Mikkel Thygesen scorede to mål og Dennis Rommedahl et enkelt, da Brøndby vandt 5-0 over Brønshøj i en træningskamp.

Brøndby har set rigtig stærke ud i testkampene op til forårssæsonen, hvor det inden dagens kamp mod Brønshøj var blevet til fire sejre og en enkelt uafgjort i fem kampe. Og den statistik blev endnu bedre efter testkampen mod "Hvepsene". Brøndby vandt nemlig med sikre 5-0.

De blå-gule var lang tid om at komme i gang, men i 1. halvlegs sidste minut lykkedes det holdet at bringe sig foran, da Mikkel Thygesen gjorde det til 1-0.

Efter pausen fordoblede Nicolaj Agger til 2-0, inden Dennis Rommedahl scorede til 3-0. Senere fik både Nicolaj Agger og Mikkel Thygesen føjet endnu et mål til samlingen, således de begge kunne forlade testkampen som dobbelte målscorere.

Brøndby skal i kamp igen i morgen, når holdet på eget græs møder AB.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: