Brutalt: Sløjeste Superliga-marked siden 2005

Superliga-klubberne skal tilbage til 2005 for at finde et januar-marked, hvor de solgte lige så lidt som i sidste måned.

De regnskabsansvarlige i Superliga-klubberne fik ikke ret mange ekstra millioner at bogføre fra spillersalg på januars transfermarked.

Tipsbladets halvårlige gennemgang af Superligaens transferaktivitet viser, at klubberne kun solgte for 17,1 millioner kroner spillere, hvilket er mindre end hvad Yura Movsisyan ene mand indbragte, da Randers FC for et år siden solgte ham til russiske FC Krasnodar.

Tipsbladet var i arkiverne for at tjekke, og vi skal tilbage til januar 2005 for at finde et lige så dødt marked for afsætning af Superliga-spillerne i vinter-transfervinduet.

Ifølge en ekspert i sportsøkonomi er de lave salg konsekvens af, at finanskrisen plus den særskilte europæiske finanskrise nu slår igennem.

EU og Europa har i de seneste ni måneder været præget af finansiel uro og sydeuropæiske lande på randen af statsbankerot, og det har smittet af på fodbold, så det er blevet endnu sværere for europæiske fodboldklubber at finde penge til spillerkøb, hvilket allerede var blevet svært fra midten af 2009.

- Det er det samme i alle ligaer i Europa. Lønnen skal 30 procent eller mere ned, og der er kun spillerne til at holde for, siger sportsøkonom ved CBS Troels Troelsen til Tipsbladet.

- Som så meget andet var de år en boble. Man var nødt til at konkurrere om den knappe talentmasse. Justeringen af priserne vil nu ske med samme brutalitet, som da lønningerne gik op. Nu skal de tilbage ned, siger Troels Troelsen.

Du kan læse meget mere om januar-transferne i Superligaen i dagens udgave af Tipsbladet. Se blandt andet, hvem de dyreste handler på det beskedne danske marked var.

I dagens blad kan du blandt andet også læse store historier om Brøndbys nye angriber Simon Makienok, Lyngbys potentielle redningsmand Rajko Lekic, AGF's storfrysende franskmand Arthur Sorin og høre, hvad en af Danmark potentielle EM-banemænd Arjen Robben har at sige om sommerens duel i Ukraine.

Du kan også få adgang til Tipsbladets fredagsavis (og tidligere udgaver af bladet) via Tipsbladets E-avis, som du finder her, eller via Tipsbladets Ipad-løsning.

Når du er væk fra computeren, kan du holde dig opdateret på tipsbladet.dk's øvrige nyheder via Tipsbladets Nyheds-app, som du finder her.

Følg Tipsbladets Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavnet 'TroelsBagerT'.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: