Budkrig på vej for Augustinsson: Aston Villa melder sig på banen
Foto: Petr David Josek/Polfoto
Superliga

Budkrig på vej for Augustinsson: Aston Villa melder sig på banen

Premier League-klubber står nu i kø for at få FCK's venstreback Augustinsson. Prisen skulle være på 30 millioner.

FC Københavns Ludwig Augustinsson vandt tirsdag aften U/21-EM med Sverige, og tiltrækker sig stor opmærksomhed fra opkøbere nu. Først var Liverpool på banen for at hente FCK's venstreback, og nu er det en anden Premier League-klub, nemlig Aston Villa, der holder øje med svenskeren.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Buddet fra Aston Villa er der ikke endnu, men de forbereder i øjeblikket, hvordan det skal være, skriver avisen. Der skulle ifølge avisens engelske pressekilder være tale om, at FCK helst ikke vil sælge deres svensker, og kræver over 30 millioner for Augustinsson.

Augustinsson selv var også selv ude og kommenterer på rygterne om hans fremtid inden U/21-EM-finalen.

- Jeg har hørt, at der er interesse, men det er ikke noget, jeg tænker på. Lige nu er mit fokus på FCK, hvor jeg er meget glad. Skulle der komme bud på mig, må man se på det, men jeg besluttet på, at jeg skal fortsætte i FCK. Vi har et godt hold, og jeg ser frem til, at sæsonen skal begynde, siger Augustinsson selv om sin fremtid.

Aston Villas interesse er kommet særligt under U/21-EM, hvor de har scoutet Augustinsson.