Efter sidste uges 7-0-sejr over Danmarksserie-holdet Roskilde KFUM skulle Brøndby nu et niveau op. Lørdagens testkamp var nemlig mod 2. divisionsmandskabet fra Hvidovre.
Superliga-mandskabet satte sig fra start på spillet, men det var først i kampens 34. minut, at Brøndby kom på måltavlen. Gustaf Nilsson lagde op til Christian "Greko", der pandede bolden ind til 1-0.
Grundet gæsternes gode forsvar forblev det stillingen ved pausen, men i anden halvleg begik Hvidovre et straffespark på Teemu Pukki, som finnen selv udnyttede og scorede til 2-0.
Med et kvarter igen lukkede "Greko" kampen med sit andet mål. Kampen sluttede 3-0.