Christian Keller gør comeback for Randers mandag - på reserveholdet
Superliga

Christian Keller gør comeback for Randers mandag - på reserveholdet

De mange ugers hustrukonflikt i Randers har holdt Christian Keller ude af Randers' Superliga-trupper. Nu gør han comeback for reserveholdet.

Det er vist ikke gået manges næse forbi, at der i Randers har udfoldet sig en stor kærlighedskonflikt mellem de klubbens topscorer Jonas Borring og den nu tidligere anfører Christian Keller. 

Hverken den ene eller den anden har siden konfliktens udbrud været med for Randers' førstehold, efter som førstnævnte har nægtet at spille for klubben, så længe Keller stadig var i klubben, og har derfor fået orlov, mens sidstnævnte slet ikke er blevet udtaget. 

Keller har altså derfor siddet på tribunen i de seneste tre Randers-kampe. Nu er der dog et lille lys for enden af tunnellen for den tidligere anfører. 

Mandag starter Keller nemlig på banen, når Randers' reservehold møder FC Nordsjælland mandag klokken 13. Det skriver Randers på deres hjemmeside. 

Keller har efter de mange frasorteringer udtalt, at han stopper karrieren, hvis han ikke kan spille i Randers, og nu ser det altså ud til, at han kan være på vej tilbage, og som minimum se frem til spilletid på klubbens reservehold.