Brasilianeren Claudemir har taget FC København og Superligaen med storm. Han er fra start gået ind på FCK's mandskab og erstattet tabet af den ellers så skattede Atiba Hutchinson. Claudemirs forrygende spil gav ham sågar en plads på månedens hold for august.
Brugerne af tipsbladet.dk har da også peget på netop Claudemir som sommerens bedste indkøb til Superligaen. Den pasningsstærke midtbanemand vandt endda afstemnigen suverænt med hele 1707 stemmer. Til sammenligning fik nummer to, Kristian Bak Nielsen, 219 stemmer.
En lille overaskelse var det desuden, at AaB's Dickson Nwakaeme spillede sig ind som Superligaens fjerdebedste sommersigning. Se hele resultatet af afstemningen her.