Claudemir på vej væk fra Club Brugge
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Claudemir på vej væk fra Club Brugge

Den tidligere FCK-spiller Claudemir kan være på vej til Mexico eller USA.

Den brasilianske midtbanespiller, Claudemir, skiftede i januar 2015 fra FC København til Club Brugge, og han underskrev ved den lejlighed en fire-et-halvt år lang kontrakt med den belgiske storklub. Det vil sige, at brasilianeren har to år tilbage.

Det er dog langtfra givet, at Claudemir bliver i Club Brugge helt til udløb. Het Laatste Nieuws skriver, at brasilianeren kan være på vej væk fra Belgien for at give sig i kast med fodbold på helt andre breddegrader.

Der skal således være interesse for Claudemir fra Mexico, og det overvejer han i øjeblikket. Også en eller flere klubber fra USA skal have et godt øje til den tidligere FC København-spiller.

32-årige Claudemir har spillet 88 kampe for Club Brugge. Han nåede lige under 200 for FC København.