Colin Todd: Et kraftigt tilbageslag
Foto: Objektiv / Randers FC
Superliga

Colin Todd: Et kraftigt tilbageslag

Esbjergs træner Colin Todd lægger ikke skjul på sin utilfredshed efter nederlaget til FC Nordsjælland.

Esbjerg fB er i problemer. Klubben har kun samlet syv point i sæsonen hidtil, og søndag aften tabte man 0-3 på udebane til FC Nordsjælland. 

Cheftræner Colin Todd overvejer nu at lave nogle ændringer på holdet.

- Jeg synes, at jeg giver spillerne chancen. Jeg synes, at jeg er tålmodig med mine spillere, men på et tidspunkt slipper min tålmodighed også op. Men lad os nu se, hvad der sker. Det her er et kraftigt tilbageslag for os, for vi havde helt sikkert regnet med, at vi kunne tage herover og få point med hjem, siger Colin Todd til JydskeVestkysten. 

Esbjerg møder AC Horsens på udebane i næste spillerunde.