Colin Todd tilfreds efter sikkert avancement
Illustration
Superliga

Colin Todd tilfreds efter sikkert avancement

Randers FC's cheftræner Colin Todd glæder sig over Randers FC's indstilling til kampen mod Kolding i DBU Pokalen.

Randers FC sikrede sig avancement til DBU Pokalens tredje runde, da de tirsdag besejrede Kolding 7-1. 

2. divisionsholdet fra Kolding stod dog for en chokstart, da de efter syv minutters spil bragte sig foran 1-0, men derefter tog Randers FC over og sikrede en storsejr til stor glæde for Colin Todd. 

- Det var ”mission completed” fra vores side, Det er altid svært at komme til et mindre sted, men banen var intet mindre end perfekt, så den kunne i hvert fald ikke bruges som nogen undskyldning, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Colin Todd til klubbens officielle hjemmeside. 

- Vi kom til Kolding for at vinde en fodboldkamp, hvilket vi gjorde, selv om vi startede med en forskrækkelse. Vi gav et dumt mål værk, men fik mere stil i spillet og fik da også scoret nogle flotte mål undervejs, og det endte med en overbevisende sejr i den sidste ende.

- Spillet blev væsentligt bedre efter pausen, hvor vi da også forsøgte at spille mere direkte, frem for hele tiden at forsøge over flankerne, som tilfældet var i første halvleg, siger Colin Todd.