Video : Tipsbladet
Superliga

Comeback til FCK-profiler skubber Keita ud af truppen

Jan Gregus og William Kvist er tilbage for FC København, når holdet søndag møder FC Nordsjælland i Alka Superligaen.

FC København tog et historisk skridt, da holdet torsdag aften spillede sig i ottendedelsfinalerne i Europa League. Efter 0-0 hjemme sendte de danske mestre bulgarske Ludogorets ud, og det var et resultat, der skabte stor glæde. Allerede søndag skal FCK´erne dog i ilden på ny, når holdet møder FC Nordsjælland på udebane. 

Her er der genvalg til de fleste af de spillere, der sikrede avancement torsdag. Dog er Jan Gregus og William Kvist begge tilbage efter endt karantæne, og det skubber Mikael Antonsson og Aboubabar Keita ud af truppen. Sidstnævnte fik en overraskende startplads i mødet med Ludogorets. 

FC København må fortsat undvære Nicolaj Thomsen, der har foden i gips, mens Benjamin Verbic kæmper med sin ankel. Også Danny Amankwaa er ude for FCK, der gæster Farum klokken 16:00 søndag. 

FC København-truppen mod FCN:

1. Stephan Andersen (MM)
2 Tom Høgli
3 Ludwig Augustinsson
5 Erik Johansson
6 William Kvist
8 Uros Matic
11 Andreas Cornelius
16 Jan Gregus
17 Kasper Kusk
19 Federico Santander
20 Nicolai Boilesen
22 Peter Ankersen
23 Andrija Pavlovic
24 Youssef Toutouh
25 Mathias Zanka Jørgensen
26 Jores Okore
31 Robin Olsen (MM)
33 Rasmus Falk