Dansker, der har spillet i Rumænien: FCK får det meget svært
F.C. København
Superliga

Dansker, der har spillet i Rumænien: FCK får det meget svært

Thomas Villadsen, der har spillet i rumænske Ceahlăul Piatra Neamt, regner med, at FC København får det svært mod de rumænske mestre her til aften.

Om lidt under en time går det løs, når FC København skal forsøge at tage første spadestik mod de rumænske mestre Astra. 

Thomas Villadsen, der tidligere har spillet i Ceahlăul Piatra Neamt, fortæller, at han tror, FC København får det svært.

- Jeg tror, FC København får det meget svært. De er meget tekniske. Det kommer af, at der er mange spillere fra Portugal og Brasilien, og det gør, niveauet dernede er højt rent teknisk. Varmen dernede er også sindssyg. Det kan være en udfordring for FC København. Specielt den sidste halve time, siger Villadsen til TV3 +.

Villadsen nåede at spille 39 kampe for det rumænske mandskab. Den 31-årige Nykøbing-målmand tilbragte seks år i ungdomsrækkerne i KB og havde en enkelt sæson på førsteholdet.