David Boysen afgjorde Roda-testkamp
2016-03-01 20:18
Foto: Brøndby IF

David Boysen kæmper for at vinde fansenes hjerter i Brøndby IF.

David Boysen debuterede søndag for Brøndby, da han startede inde i premieren mod Hobro, og den tidligere Lyngby-spiller var tæt på at komme på måltavlen i sin første optræden i gult og blåt, men stolpen stod i vejen for afslutningen i første halvleg.

Dermed oplevede Boysen ikke at kunne lade sig tiljuble af Brøndby-fansene i første forsøg, men han får mange flere muligheder i løbet af foråret, og netop at vinde fansenes gunst er noget, der betyder meget for offensivspilleren.

- På banen har jeg ambitioner om at vinde tilskuernes hjerter. Det tror jeg vil være den bedste platform for succes, at have deres opbakning. Det har jeg selv kunnet se i 15 år, når jeg er kommet herude. Jeg ved, hvad det betyder, når der er nogen, fansene synes om. Det har bare en effekt. Jeg ved endnu ikke hvordan, men det vigtigste for mig er, at de kommer til at kunne lide mig for min fodbold, og den fodboldspiller jeg er, siger David Boysen til 3point.dk og fortsætter:

- Det vigtigste er først og fremmest, at de kommer til at kunne lide mig for den fodbold jeg spiller. Jeg spiller med følelserne uden på tøjet. Det har jeg altid gjort. Jeg er ikke den højest råbende uden for banen og ikke den der laver ballade, selvom der tidligere er nogen, der har troet det. Jeg er forholdsvis stille uden for banen.

David Boysen er i skrivende stund stadig topscorer i 1. division. I efteråret nettede han 11 gange for topholdet Lyngby.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?

SUPERLIGA-VIDEO