David Nielsen behøver ingen assistent: Han ville bare flytte kegler nu
2017-10-13 14:44
Foto: Getty Images

Den nye AGF-træner David Nielsen mangler stadig en assistenttræner i klubben, men det gør ingenting - og sportschef Peter Christiansen peger på, at man godt kan vente til januar.

I AGF er David Nielsen kommet på plads som cheftræner, men han står stadig uden en assistent, da den tidligere i jobbet Lars Friis blev suspenderet samtidig med at Glen Riddersholm blev fyret, ligesom Allan K Jepsen heller ikke står til rådighed. Men det gør ikke så meget for den nye cheftræner, som faktisk slet ikke har travlt med at finde en ny højre hånd.

Det fortæller han i et interview med Aarhus Stifttidende, hvor David Nielsen forklarer, at de kompetencer, som en assistent kommer med ikke er noget, som han kan bruge så meget nu og her.

- Når man starter i en klub, så har man behov for at være meget på som cheftræner for at få de taktiske ting indprentet indtil det begynder at sidde fast. Og derfor er det alligevel minimalt hvad jeg ville have brugt en assistent til på nuværende tidspunkt - udover at flytte kegler og den slags, siger David Nielsen.

David Nielsen står dog ikke helt alene på træningsbanen med spillerne. Han har de seneste dage også fået hjælp af videoanalytiker Lasse Winther Andersen, fysisk træner Peter Sand Sørensen, målmandstræner Lee Baxter og klubbens U19-træner Mike Tullberg.

I den forbindelse udtaler David Nielsen, at han er meget godt assisteret af det hold, som der er der nu. Endvidere slår sportschef Peter Christiansen fast, at det er vigtigt, at man finder den helt rigtige mand til jobbet, som han sagtens kan vente til januar med at have fundet.

David Nielsen skal på mandag møde sin gamle assistenttræner, Thomas Nørgaard, da AGF netop skal møde Lyngby.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO