Due ærgrer sig over Silkeborg-afbud

Anders Dues skadede baglår er blevet testet her til formiddag, og han bliver ikke klar til AaB's kamp i Silkeborg i morgen.

Når AaB i morgen møder Silkeborg er det første gang i denne sæson, at de må stille op uden Anders Due, der pådrog sig en forstrækning i baglåret i mandagskampen mod Lyngby. Due blev testet til formiddag, og her blev det klart, at han ikke kan sprinte.

Derfor har han meldt afbud og må se kampen mod Silkeborg på tribunen.

- Jeg prøvede at træne i dag, men jeg kan kun løbe på 70-80 procent, og jeg kan ikke sprinte. Så det er bedst, jeg står over i den her ene kamp, så det ikke bliver til en fibersprængning, der i værste fald kan holde mig ude resten af efteråret, siger Anders Due til tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: Optakt: Silkeborg IF - AaB

AaB har tabt tre kampe på stribe og kunne sagtens bruge Dues kvaliteter på venstre kanten. I stedet vil han bruge den kommende landskampspause på at blive helt fit til opgøret mod hans tidligere klub FC Nordsjælland den 15. oktober.

- Det tager normalt 10 dage at komme over sådan en forstrækning, og på mandag vil der være gået en uge. Så i løbet af landskampspausen regner jeg med at begynde at træne med igen, og der skulle ikke være nogen problemer med at blive klar til den næste kamp. Det er altid ærgerligt at misse kampe, og jeg ville gerne hjælpe holdet. Men det er trods alt bedre, at det sker nu op til en pause, så jeg kun misser en enkelt kamp, siger Due.

AaB's trup til kampen blev udtaget for kort tid siden. Marcus Tracy, Nicolas Gotfredsen, Louay Chanko og Anders Due er ude med skader. Kasper Bøgelund er på vej tilbage fra sin skade, men er ikke udtaget til dette opgør.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: