Due: Vinder nok ikke mesterskabet

Anders Due tror på, at AaB kan undgå at blive fedtet ind i nedrykningsstriden igen i den nye sæson, selv om de har mistet en del profiler.

Kantspilleren Anders Due er så godt som enig med AaB om en ny kontrakt, og 29-årige Due fortsætter altså i klubben, som han kom til for treethalvt år siden.

Der venter en svær sæson forude for Due og co. i det nordjyske. For af forskellige årsager er Dennis Marshall, Morten "Duncan" Rasmussen, Michael Lumb, Karim Zaza og Kayke ikke længere i klubben, mens der endnu ikke er kommet nye spillere den anden vej. Det er gået udover startelleveren og udover bredden i truppen.

- Vi har mistet en række spillere, der spillede fast for os, men heldigvis har vi så fået nogen tilbage fra skader. Det gælder for os om at holde os fri af for mange skader i den kommende sæson, for vi er ikke så brede, som vi var i foråret. Jeg mener dog, at vi har et stærkt hold, der ikke behøver komme i nedrykningsfare, men omvendt ved vi også godt, at vi nok ikke vinder mesterskabet, siger Anders Due til tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: Due: Formaliteter fra ny AaB-kontrakt

Da Anders Due kom til AaB var det midt i 2007/2008 sæsonen, hvor klubben endte med at stå som vindere af netop det mesterskab, som Due ikke regner med at vinde igen i den kommende sæson. Det økonomiske råderum og dermed armbevægelserne har ændret sig en hel del siden dengang, og Due erkender, at det er en anden opgave at være AaB-spiller i dag end det var, da han kom til klubben.

- Jeg har været virkelig glad for min tid i AaB. Det har været fantastisk. Tingene har ændret sig en hel del i den tid, jeg har været heroppe. Tidligere var klubben http://tipsbladet.dk/node/add/newshvert år med til at spille om placeringerne i top fire. Nu er vi inde i en periode, hvor det er helt anderledes. Vi har mange unge spillere, og vi rutinerede skal ramme vores topniveau og træde mere i karakter nu og fremover, påpeger Anders Due.

AaB blev i den forgangne sæson reddet fra nedrykning på allersidste spilledag. Nordjyderne starter den nye sæson mod Brøndby den 17. juli.

Seneste nyt på tipsbladet.dk