Dumic før FCM: Typisk jysk hold
Foto: Gregers Tycho/Polfoto
Superliga

Dumic før FCM: Typisk jysk hold

Dario Dumic glæder sig til at vende tilbage til Brøndby Stadion, når FC Midtjylland gæster i weekenden.

Søndag aften er der lagt op til et brag, når Brøndby IF tager imod FC Midtjylland. Begge mandskaber har store ambitioner for foråret, men fik forskellige oplevelser i premieren. Brøndby tabte ude til AaB i overtiden, mens FCM hjemme slog OB med 3-0. 

Brøndby-spilleren Dario Dumic er dog fortrøstningsfuld før søndagens kamp. Han glæder sig til atter at optræde på eget græs, selvom modstanden fra heden bliver hård:

- Jeg glæder mig utroligt meget. Det bliver dejligt at komme tilbage på Brøndby Stadion, det er ved at være et stykke tid siden. Jeg forventer en lige kamp, hvor vi møder en stærk modstander. FC Midtjylland er stærke for tiden, hvor de har tur i den. Det er et fysisk godt hold, der især kan true på dødbolde. De er måske lidt et typisk jysk hold. Forhåbentlig kan vi dog tage tre points, siger Dario Dumic til Brøndby IF TV.

Opgøret mellem Brøndby IF og FC Midtjylland spilles klokken 19:00 søndag aften.