Video : Tipsbladet
Superliga

Duncan fortsat tvivlsom til Brøndby-kamp

Morten 'Duncan' Rasmussen er endnu ikke kommet sig 100 procent over sin skade.

AGF måtte undvære sin angriber i søndagens opgør mod OB på grund af den skade, som han pådrog sig i nederlaget til Sønderjyske.

Morten 'Duncan' Rasmussen var tirsdag tilbage på træningsbanen, hvor han lavede træningsøvelser sammen med AGF's fysioterapeut,

Om han når at blive klar til weekendens kamp mod Brøndby er endnu for tidligt at sige.

- Duncan var ude og løbe med vores fysioterapeut og prøve lidt forskellige ting af, men han var ikke med i spil- eller pasningsøvelser. Men det er uafklaret, om han når at blive klar. Det er for tidligt at spå om. Skaden er ikke noget længere varende, men om han bliver klar til søndag eller først til kampen mod AaB. Vi må se senere på ugen, om han er i spil. Det har vi ikke et tydeligt svar på, sagde cheftræner Glen Riddersholm til stiften.dk efter tirsdagens træning.

AGF-træneren understreger, at man ikke ønsker at tage nogen chancer med Duncans skade, og at han ikke bliver bragt i spil før han er klar.

Foruden Duncan måt Glen Riddersholm også se bort fra Kasper Junker, som forventes ude i op til seks uger.

AGF tager imod Brøndby søndag på Ceres Park med kampstart kl 18.00.