Duncan, Santander og Dal Hende nomineret til Månedens Spiller
Alka Superliga
Superliga

Duncan, Santander og Dal Hende nomineret til Månedens Spiller

En trio bestående af Federico Santander, Morten "Duncan" Rasmussen og Marc Dal Hende er i spil til at blive Månedens Spiller i Superligaen.

Maj nærmer sig sin udgang, og det betyder, at en ny kåring af Månedens Spiller i Superligaen står for døren. Sædvanen tro er tre spillere blevet udvalgt, og i denne måned skal vi til FC København, AGF og SønderjyskE for at finde de tre nominerede.

Nominerede til Månedens Spiller er således FC Københavns Federico Santander, AGF-bomberen Morten ”Duncan” Rasmussen og SønderjyskE's målfarlige back Marc Dal Hende. Vinderen kåres efter sidste spillerunde i Superligaen på søndag.

Senest kunne Thomas Delaney lade sig hylde som Månedens Spiller.