EfB-keeper: Vi er lige så gode som Lyngby
Foto: Valerio Pennicino/Getty Images
Superliga

EfB-keeper: Vi er lige så gode som Lyngby

Esbjerg-målmand Jeppe Højbjerg er af den mening, at holdet er lige så godt som Lyngby.

De skulle have spillet i fredags, men kampen blev på grund af sne og en meget blød bane flyttet til mandag, og nu er Lyngby og Esbjerg klar til at tørne sammen mandag eftermiddag i stedet.

Kampen har betydning for begge mandskaber, hvor Lyngby nærmer sig overlevelse og mesterskabsslutspil, mens Esbjerg fB forsøger at skrabe så mange point så muligt sammen til det nedrykningsspil, der venter.

Og selvtilliden er bestemt til stede i Esbjerg, hvor målmand Jeppe Højbjerg ikke ser den store forskel på de to mandskaber.

- Vi har et lige så godt hold som Lyngby, så jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle gerne tage derover og hente en sejr, siger den danske U21-landsholdsmålmand til JydskeVestkysten.

Jeppe Højbjerg og Esbjerg ligger nummer 13 i Superligaen med 22 point og kan med en sejr gå forbi OB og AGF, mens Lyngby med en sejr vil rykke tilbage på tredjepladsen.