EfB-træner: AGF har fået et boost med Glen
Foto: Dannie Rosenkrantz - Hobro IK
Superliga

EfB-træner: AGF har fået et boost med Glen

Jonas Dal mener, at AGF spiller på samme måde som FC Midtjylland i sidste sæson.

Når Esbjerg fB møder AGF fredag afen, er det samtidig et møde mellem de tidligere FC Midtjylland-kolleger Jonas Dal og Glen Riddersholm. De to var begge ansat i FC Midtjylland for år tilbage, men nu står de på hver sin side af kridtstregen. 

Esbjerg-træner Jonas Dal ser AGF som en svær modstander - blandt andet på grund af Glen Riddersholms ankomst i klubben.

- AGF har fået et boost og en tro på tingene med Glen (Riddersholm, red.). Holdet spiller ligesom FC Midtjylland med samme træner og samme angriber, som de havde i fjor. Spillet handler om at få ”Duncan” sat i scene, og han kan være en ubehagelig modstander for ethvert hold. Jeg er lidt overrasket over, at en så dygtig superligaangriber ikke er udtaget til A-landsholdet, siger Jonas Dal til efb.dk. 

Kampen mellem AGF og Esbjerg spilles fredag klokken 18.00 i Esbjerg.