EfBer åbner for skifte til Silkeborg eller Horsens
Illustration
Superliga

EfBer åbner for skifte til Silkeborg eller Horsens

Steffen Ernemann er færdig i Esbjerg. Han fortsætter gerne karrieren hos én af de to nedrykkerklubber, AC Horsens og Silkeborg IF.

Steffen Ernemann fik ikke forlænget kontrakten med Esbjerg fB, som han har været hos i to sæsoner, og det betyder, at sommeren kommer til at stå på klubjagt. Den 31-årige midtbanespiller tager dog den forestående opgave roligt, men ser frem til at få fremtiden plads, og han er ikke decideret kræsen med, hvor han skal fortsætte karrieren.

- Jeg er åben for en ny klub i Superligaen, og udlandet vil jeg hellere ikke være afvisende over for. Men ellers gælder der det, at det skal være en ny klub, hvor der skal være noget perspektiv i. Der skal være noget at arbejde med for mig, og det ser jeg frem til at få på plads, siger Steffen Ernemann til tipsbladet.dk.

Silkeborg IF og AC Horsens måtte begge lade livet i Superligaen i den netop overståede sæson, og må dermed en tur ned i 1. division. Det afskrækker dog ikke Ernemann, der har en fortid som spiller i begge klubber.

- Det er helt klart ikke noget, jeg vil afvise. Det er to klubber, der selvfølgelig gerne vil hurtigt op igen fra 1. division, og de hører efter min mening også til i toppen af dansk fodbold, så det kunne jeg godt forestille mig, at der kunne være attraktivt, lyder det videre fra midtbanespilleren.

Han har været klar over sin skæbne i Esbjerg fB i et stykke tid, og specielt efter forårets resultat, hvor Ernemann fik langt fra lige så mange kampe, som han spillede i efteråret, tegnede et billede af fremtiden.

- Jeg var til et møde hos EfB for ikke så længe siden, hvor vi egentlig begge to kunne blive enige om, at dét var det, så jeg har i et stykke tid tænkt, at jeg skulle prøve noget nyt, og jeg har også sagt tidligere, at jeg er ganske åben for det meste. Jeg ser frem til at prøve noget nyt.

Selvom Ernemann står uden klub, når kalenderen runder 1. juli, er han ikke ude i en stresset jagt på en ny klub.

- Der har været en række henvendelser og småforhandlinger, men der er ikke kommet noget konkret på bordet ikke endnu. Det kan være en lang proces, men jeg tager det ganske roligt, siger han til tipsbladet.dk.

Steffen Ernemann spillede 23 kampe i sidste sæson for Esbjerg fB.