Eks-OB-angriber på svensk sidespor

n: 	Inter Toto Cup, OB - Turku (Finland). OBs Bjørn Runstrøm aktion 13. juli mod finske Turku.
Den tidligere OB-spiller Björn Runström står uden kontrakt i Sverige, hvor han vendte hjem til Hammarby for et år siden.

Det skulle være så godt, da Björn Runström for et år siden blev genforenet med sin hjerteklub Hammarby efter et par sæsoner som OB-marginalspiller.

Den langhårede angriber fik dog kun en et år lang kontrakt med klubben, der formede ham fra 1996 til 2000. Og da kontrabten med Hammarby ophørte ved årsskiftet var Runström som så mange gange før skadet.

Derfor blev det ikke til nogen forlængelse for den 27-årige angriber, der for tiden træner på egen hånd, og venter på en afklaring på fremtiden.

- Jeg håber, det bliver klart så hurtigt som muligt, men jeg kan ikke sige, hvad det bliver, siger Runström til Aftonbladet.

Runström afslører til avisen, at han går og venter på noget, men han vil ikke kommentere på, om det er en forlængelse med Hammarby eller en retur til udlandet, hvor han foruden OB har repræsenteret Bologna, Chievo, Fiorentina, Fulham, Luton, Kaiserslautern og Molde.

Seneste nyt på tipsbladet.dk