Endnu en dansker til Evian?
Illustration
Superliga

Endnu en dansker til Evian?

Evian har i forvejen fire danskere i truppen, og nu kan endnu en være på vej.

Jesper Hansen og Daniel Wass spillede der i den forgangne sæson, mens Nicki Bille og Jesper Juelsgård har taget turen dertil i løbet af sommeren. Franske Evian er ved at udvikle sig til noget af en danskerkoloni, og snart kan de fire få yderligere dansk selskab.

BT skriver onsdag, at Ligue 1-klubben er en blandt flere franske bejlere til AGF-midtbanespilleren Casper Sloth, der længe har luftet ønsker om at prøve sig af udenlands.

AGF-direktør Jacob Nielsen ønsker ikke at kommentere på historien, men fortæller avisen, at man forholder sig til eventuelle bud på klubbens spillere, hvis de måtte komme.

AGF og Sloth sparker livet i den næstbedste række i gang i weekenden med en kamp mod FC Roskilde.