Video : Tipsbladet
Superliga

Endnu en FCN-testkamp endte uafgjort

FC Nordsjælland spillede 0-0 mod Nykøbing FC i onsdagens testkamp. Dermed er to af to sommeropgør endt uden vinder for Kasper Hjulmands hold.

Onsdag eftermiddag spillede FC Nordsjællands Superliga-mandskab træningskamp mod Nykøbing FC fra 1. division. Eftersom ingen af holdene scorede, endte opgør, som det startede: 0-0.

For FC Nordsjællands vedkommende er flere profiler på ferie, så holdet stillede blandt andre op uden Mathias Jensen, Mads "Mini" Pedersen, Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka, der alle var med til U21-EM.

Det betød følgende startopstilling med flere helt unge spillere, end vi er vant til at se for Farum-holdet.

Runarsson - Bartolec, Tranberg, Skovgaard, Mtiliga - Nelsson, Damsgaard, Tanor - Asante, M. Rasmussen, Mikkelsen

Kampen var FC Nordsjællands anden af slagsen i løbet af sæsonforberedelserne. Den første var mod opyrkkerne FC Helsingør, og den endte 1-1. Dermed har Kasper Hjulmands hold hverken prøvet at vinde eller tabe endnu i denne opstart.

Forude venter træningskampe mod Twente, Heerenveen og Chicago Bridges, inden FC Nordsjælland åbner Superliga-sæsonen ude mod OB den 17. juli.