Endnu en OB-profil er ude mod FCM
Illustration
Superliga

Endnu en OB-profil er ude mod FCM

OB må undvære Daniel Høegh i fredagens kamp mod FC Midtjylland.

Både Mads Toppel og Rasmus Falk er meldt ude for OB til fredagens kamp mod FC Midtjylland, og nu har endnu en spiller meldt fra til den vigtige kamp.

Der er tale om forsvarsspilleren Daniel Høegh, der ikke bliver klar til opgøret. 

- Daniel haft problemer siden foråret. Indtil videre har vi forsøgt med ro og pillekure og skånetræning. Men nu ser det skidt ud med hensyn til kampen i Herning. Vi skulle se, om han kunne træne både onsdag og torsdag, men nu måtte han altså forlade onsdagens træning før tid, siger OB-træner Troels Bech til Fyens Stiftstidende. 

Desuden forlyder det, at OB overvejer at benytte ungtalentet Mikkel Dessler som en nødløsning på højre back i kampen mod FC Midtjylland.