Eriksson: Jeg trives, men alt kan ske
Foto: Brøndby IF/brondby.com
Superliga

Eriksson: Jeg trives, men alt kan ske

Tidligere på dagen afviste sportdirektør i Brøndby, Troels Bech, at man var i færd med at sælge Magnus Eriksson, der har været sat i forbindelse med Malmö FF, men hovedpersonen selv fortæller, at alt kan ske.

Svenske Magnus Eriksson skiftede i sommer til Brøndby IF, hvor han kom til fra et mislykket ophold i kinesisk fodbold. Før det storspillede han på Malmö FF's Champions League-hold, men den form leder den svenske offensivspiller fortsat efter.

I Brøndby er det begrænset, hvilken forskel Eriksson har gjort.
 
Avisen BT skriver derfor, at den svenske profil kan være på vej væk. Flere svenske medier har ligeledes sat Eriksson i forbindelse med et skifte til sin tidligere klub Malmö FF, men hovedpersonen fortæller, at han trives godt i Brøndby. 
 
- Alt jeg kan sige er, at jeg er under kontrakt med Brøndby og trives godt. Nu skal jeg fejre hjul med min familie og være hjemme i vidunderlige Stockholm. Men derefter kan alt ske, og ellers har jeg ikke meget mere at kommentere, fortalte Eriksson til det svenske medie FotbollDirekt.se.
 
Mediet spurgte ligeledes ind til rygterne om, at Brøndby ville sælge ham for at spare penge, hvortil Eriksson svarede følgende. 
 
- Ingen kommentarer