Den tidligere OB-anfører Esben Hansen har endnu ikke fundet sig en ny klub, efter at han den 2. juli fik ophævet sin kontrakt med den fynske klub. Hansen har tidligere været til prøvetræning i FC Vestsjælland og render nu rundt i FC Midtjylland, hvilket han har gjort i lidt over en måned. Men uden held, for det er stadig ikke lykkes ham at finde en ny klub.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle sidde her i september uden klub, siger Esben Hansen til tv2.dk.

Han peger på, at han har sagt nej til klubber, men at han er blevet sine skader kvit og meget gerne vil i gang igen.

- Der har været ting, som jeg har sagt nej til. Der har blandt andet været tilbud fra Skotland og fra Englands næstbedste række. Men økonomien og det familiemæssige skal hænge sammen, siger Esben Hansen.