Esberg-træner: Positivt at holde nullet
Foto: Jan Christensen/GettyImages
Superliga

Esberg-træner: Positivt at holde nullet

Et hårdt presset Esbjerg-mandskab fik hevet et uafgjort resultat med hjem fra Lyngby i mandagens tidlige Alka Superliga opgør.

Det var ikke den helt store spillemæssige oplevelse, da Lyngby og Esbjerg spillede 0-0, alligevel kan resultatet godt bruges, mener Esbjerg-tæner, Lars Lungi Sørensen.

- Det er helt sikkert et positivt skridt at holde nullet og få et point med fra Lyngby, der ligger nummer tre i tabellen. Det er et vigtig point for os, for vi forsøger lige nu bare at skrabe så mange point sammen som muligt, siger cheftræneren.

Selvom pointet er vigtigt, så ærgrer det Lars Lungi Sørensen, at spillerne ikke var i stand til at følge det taktiske oplæg.

- Planen var, at spille bolden ud nede bagfra, men spillerne besluttede at sparke langt i stedet. Det var planen, vi skulle sparke langt i starten, men for spillerne varede starten åbenbart 45 minutter, siger træneren.

I anden halvleg satte Lyngby Esbbjerg under pres, og Lars Lungi Sørensen erkender da også vestjydernes spillemæssige problemer.

- Anden halvleg blev en forsvarskamp for os. Vi fandt aldrig fodfæste og parerede bare Lyngbys forsøg. Vi løb af sted i omstillingerne, men det blev aldrig nogen køn kamp for vores vedkommende.

Årsagen til det ujævne spil, findes der en forklaring på, mener træneren, og det er klubbens svenske topscorer.

- Söder er en vigtig person i forhold til at holde fast i bolden fremme i banen. Og det havde vi i den grad vanskeligheder med.

Esbjerg spiller fredag bundgyser på hjemmebane mod Viborg. De ligger henholdsvis nummer 12 og 14.