Esbjerg-anfører lukker i om transfer - men er snart tilbage på banen
Foto: Jan Christensen/Gette Images
Superliga

Esbjerg-anfører lukker i om transfer - men er snart tilbage på banen

Jeppe Andersen vil ikke fortælle, om han regner med at forlade Esbjerg fB i dag. Men uanset hvor han spiller i foråret, er han snart sin skade kvit.

For en uge siden fortalte Esbjerg fB's sportsdirektør, Ted van Leeuwen, at klubben arbejdede på at få anfører Jeppe Andersen solgt i dette transfervindue. I dag er sidste chance - i hvert fald i Europa - men spilleren selv er fåmælt omkring mulighederne for et skifte.

- Jeg har aftalt med mig selv, at jeg vil sige til de journalister, der kunne finde på at ringe, at jeg ingen kommentarer har, så det vil jeg ikke svare på, lyder det fra Andersen til tipsbladet.dk. 

24-årige Andersen har de seneste måneder været plaget af en skade, og det har gjort indhug i antallet af bejlere. Nu er der dog udsigter til at blive skadesfri; Andersen er således forventer snart at være kampklar.

- Jeg er lige begyndt at løbe, så om et par uger forventer jeg at være tilbage i træning og klar til at spille kamp om en måned eller fem uger, siger midtbanemanden. 

- Det kribler for at komme i gang igen. Det er være at være lang tid siden, men jeg har lige haft min første løbetur i tre måneder, så det var dejligt.