Tre gange har Esbjerg været sat i forbindelse med den svenske forsvarsspiller Richard Magyar – senest i dette transfervindue – men der er ikke meget, der tyder på, at flirteriet nogensinde munder ud i et fast forhold.
Det bliver i hvert fald heller ikke i denne omgang.
Richard Magyar skifter således til Hammarby, der har hentet ham på en fri transfer i FC Aarau i Schweiz. Den 24-årige forsvarsspiller havde et skidt ophold i klubben efter skiftet fra BK Halmstad, og nu er han altså vendt hjem til Sverige.
Richard Magyar har også tidligere været sat løst i forbindelse med FC Nordsjælland og FC Vestsjælland.