Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg forhandler om rumænsk målmager

Esbjerg meldes i forhandlinger med den runænske klub UTA Arad om den rumænske angriber, Adrian Petre.

Esbjerg har allerede sagt farvel til Mads Hvilsom og Robin Söder, og derfor skal der nyt blod ind på angriberpositionen, og ifølge det rumænske medie glsa.ro, så er Esbjerg interesseret i at tilknytte den bare 19-årige angriber, Adrian Petre, som skal løse klubben scoringsproblemer.

Den unge rumæner har haft en fornemt sæson for sin klub UTA Arad, som spiller i den næstbedste rumænske række. Her er det blevet til 28 sæsonscoringer.

De senseste meldinger lyder på, at de to klubber skulle have fundet en økonomisk løsning, så Adrian Petre kan tage til Esbjerg i næste sæson. Således vil den rumænske klub sikre sig en økonomisk gevinst, hvis spilleren skulle blive solgt videre

Den unge angriber er en eftertragtet herre i Europa, og i vinter var den italienske Serie A-klub, Genoa, fremme med et bud på 3,5 millioner kroner uden held.

Foruden Esbjerg nævnes Getafe og Southampton også som interesserede. 

Bold.dk erfarer ligesom det rumænske medie glsa.ro, at klubberne er enige om en pris for den unge angriber, men at forhandlingerne med spilleren mangler.