Esbjerg siger farvel til Lars Justesen
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Esbjerg siger farvel til Lars Justesen

35-årige Lars Justesen forlader EfB.

Den tidligere Hobro-assistent Lars Justesen blev hentet til Esbjerg af træner Jonas Dal, men ligesom Jonas Dal har forladt klubben, gør Lars Justesen det nu også.

Således fortæller Esbjerg fB på klubbens hjemmeside, at Lars Justesen og EfB går hver til sit.

- Vi er som en naturlig konsekvens af den seneste udvikling i EfB blevet enig med Lars Justesen om at ophæve samarbejdet. I de syv måneder, han nåede at virke i klubben, lærte vi at sætte pris på hans faglighed, loyalitet og runde personlighed, og vi håber det bedste for ham i hans videre færd, siger EfB’s adm. direktør, Søren Poulsen via klubbens hjemmeside.

Lars Justesen nåede dermed kun et halvt år i Esbjerg fB, som han skiftede til i januar.

Han var i efteråret midlertidig træner for Hobro IK, mens klubben ledte efter afløser for Jonas Dal.